”Hvordan har du det?”
”Fint nok”, vil du måske svare.
”Fint nok” er ikke altid så fint. Der kan nemlig være så mange forskellig ting, der gør hverdagen svær.
Det kan være du ikke synes, at du er lige så god, pæn, klog, flot osv. som de andre.
Du føler dig måske mindre værd, ensom, udelukket, anderledes, eller lever med så meget angst, at du er udelukket for mange ting. Eller det kan være svært at finde din plads i gruppen.
Men du er ikke alene. Langt fra. Der er mange andre som dig, andre der går med præcis de samme tanker. Og så er der er også hjælp at hente.
Vi kommer til at tale sammen på en måde, hvor smil, ærlighed, humor, grin er det vigtigste. Vi vil sammen finde veje, der kan hjælpe dig, du får måder du kan handle på og som du træner i din hverdag.
Vi taler om det du har fået ud af det og så retter vi det til, så det bliver bedre og bedre.
Det er ikke så svært som man skulle tro.