Coaching benyttes som en gennemgående metode, der er effektiv og meningsfuld – særligt ift. børn og unge.
Modsat den klassiske kognitive psykologi, er metoden mere dynamisk, løsningsorienteret og ganske enkelt nemmere at forstå og bevæge sig i for børn og unge.
I psykologien leder man typisk i fortiden, for at forstå nutiden, hvilket i sagens natur kan være svært, hvis man f.eks. er 13 år.
I den coachende tilgang fokuserer vi på det aktuelle og søger efter muligheder og konkrete løsninger. Vi træner konkretet tiltag, implementerer dem i hverdagen, justerer og raffinerer dem løbende.
Coaching er en fantastisk metode til at skabe forandring, i særdeleshed ift. børn og unge.
Igennem min karriere har jeg mødt utallige børn og unge der fortæller, at de ikke ønsker at modtage hjælp, når de ikke kan mærke den person, der sidder overfor dem.
En sætning, der igen og igen er dukket op er: ”jeg kan ikke lide, at de har en maske på”
Jeg har ingen maske på. Jeg er til stede, med målet om altid at skabe en positiv forandring.
Det er min motivation.
Ud over etableret coachingmetoder baserer jeg mit arbejde på 30 års erfaring i arbejdet med børn og unge og forældre.
Coaching er:
- Teknikker og værktøjer til at opdage og udfordre modtagerens muligheder og potentiale
- En ligeværdig samtaleform baseret på spørgsmål, der sigter mod at fokusere tanker
- At motivere, udfordre og støtte uden at definere målet, det gør modtager
- En metode, der primært består af spørgsmål og refleksioner
Coaching indebærer:
- At fokusere tanker, følelser og adfærd hen imod at opnår et bestemt mål
- At fokusere på nuet og fremtiden snarere end fortiden
- At stille spørgsmål der sætter modtageren i stand til aktiv at handle på en fastlåst situation
- At få modtageren til at handle eller acceptere snarere end at gøre ingenting
Coaching evner:
- At tilføre ressourcer og skabe nye referencer
- At fjerne tvivl og skabe klarhed samt større indsigt og handling
- At skabe nye eller andre refleksioner der giver indsigt og bedre basis for aktiv handling